Velkommen til Martin H. Wolffbrandts website
line.gif (862 bytes)

Velkommen til mit website, hvor du kan følge med i mit politiske arbejde, og se hvad jeg står for.. Du kan også følge mig på Facebook på siden:

http://www.facebook.com/blovstroedsstemme.

Ved kommunalvalget blev jeg valgt til Allerød Byråd.

 Jeg lægger især vægt på:

  • Jeg bor i Blovstrød. Det er vigtigt, at Blovstrød har "en stemme", så Blovstrød bliver hørt og som har blik for vores del af kommunen. Samtidig arbejder jeg for, at at Allerød. skal være en god, konservativ kommune.

  • Kommuneplanens 'Ny Blovstrød' skal udmøntes på en måde, så det gode, gamle Blovstrød fortsat er et smørhul

  • Ja til at bevare de grønne kiler, som beskrevet i Kommuneplan 1997-2009.
  • For mig handler politik om mennesker og holdninger

Jeg har ambitioner på Allerøds vegne, og jeg arbejder for hele Allerød.

Allerød, er en af landets bedste kommuner. Det skal fastholdes. Jeg bor i Blovstrød. Blovstrød er et 'smørhul'. Det skal det blive ved med at være. 

I 2004 tog jeg initiativ til et forslag om afskaffelse af lukkeloven. Det var medvirkende til, at lukkeloven senere blev liberaliseret og nu reelt er afskaffet. Derfor kan Netto på Kongevejen holde åbent fra 8-22..

Politik handler om holdninger og mennesker. Der er brug for, at solide konservative mærkesager som skattelettelser og sikring af fremtidens velfærdssamfund står stærkt. Men der er også brug for, at vi tager miljøet alvorligt, og ikke lader lovjunglen vokse sig tæt. Nølende national-egoisme er der ikke brug for. Danmark skal være med i Europa, så vi sikres reel indflydelse på vores egen fremtid. 

Jeg ser jeg frem til at møde dig i Blovstrød, Allerød eller måske i Det Konservative Folkeparti. På web-sitet og på Facebook kan du læse mere om, hvem jeg er, hvad jeg står for og en række af de forslag jeg har taget initiativ til og fået vedtaget i partiet.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har en sag du brænder for, eller har kommentarer til mit politiske arbejde.

God fornøjelse!

Martin H. Wolffbrandt

martin@wolffbrandt.dk