25 år med Europa i forandring – sølvbryllup

EU historie. For 25 år siden sagde den danske befolkning ja til Europa.

EU flag. Foto: Pixabay

Danskerne stemte os med et klart flertal på 63,4% ind i Det Europæiske Fællesskab (EF).

At tilslutningen var massiv understreges af, (EF). At tilslutningen var massiv understreges af, at hele 90,4% af vælgerne afgav deres stemme. Men EF er ikke, hvad det har været. Det er blevet langt, langt bedre!

Hvor diskussionen i 1970-erne måske først og fremmest var koncentreret om flæskepriser og den umiddelbare økonomiske gevinst for Danmark, så har det europæiske samarbejde i Danmarks medlemstid for alvor udviklet sig til et samarbejde med perspektiver for både sikkerhed, velstand og miljø.

Europa

Dermed ikke sagt, at perspektiverne ikke var der i 1972. For der er ingen tvivl om, at det var de. Derfor er det også en fordrejning, når EU-modstandere til tider taler om “løgnen fra 1972”, som skulle gå ud på, at danskerne blev lokket ind i EF med løfter om guld og grønne skove, og blev forholdt at samarbejdet har politiske dimensioner.

Det eneste rigtige ved den historie er:

Danmark fik faktisk både guld og grønne skove.

Guld, i form af en nettogevinst, som er set opgjort til 200 mia. kroner. Og grønne skove, i form af et EU, som nu er i stand til at bekæmpe grænseoverskridende forurening.

Mønter
Foto: Pixabay

Men at bebrejde datidens politikere, at de ikke var i stand til at forudsige den helt fantastiske udvikling Europa har oplevet i perioden nærmer sig det absurde.

Hvem kunne i 1972 forudsige…

, at lande som f.eks. Spanien og Grækenland ville blive demokratiske, og kunne optages som medlemmer, med de muligheder det indebar?

For slet ikke at tale om murens fald i 1989,

som helt op i 1980-erne blev regnet for aldeles urealistisk. Det EU Danmark er medlem af i dag, er langt bedre, end det EF vi sagde ja til i 1972.

Den udvidelse der er sket i de seneste 25 år, hvor Grækenland, Spanien, Portugal, Sverige, Finland og Østrig har tilsluttet sig samarbejdet, er af afgørende betydning. Det samme gælder i øvrigt den videre udvidelse, der er lagt op til med Amsterdam-traktaten.

Udvidelsen er nemlig ensbetydende med øget sikkerhed, idet nyvundne og dermed skrøbelige demokratier effektivt er blevet sikret gennem det forpligtigende samarbejde. Derfor er Europa blevet et mere stabilt område.

Med EF-pakken fra 1986 lagde medlemmerne af det europæiske samarbejde fundamentet til det indre marked, som i de kommende år vil bidrage til en øget velstand i vores region.

Danskernes tilslutning til det indre marked var bemærkelsesværdig, idet folket trodsede anbefalingen fra oppositionen om at stemme nej, og dermed placerede Danmark som fuld deltager i det europæiske samarbejde. Der blev dermed sat tyk streg under, at Danmark hører til i Europa.

Honning-bi

I 1992 kom så – endelig – det første reelle bud på en reform af traktaten, som kunne sikre at den politiske dimension af samarbejdet kunne effektiviseres og komme til at spille en mere central rolle. Med Maastricht-traktaten blev der effektivt taget hul på en løsning af de mange konflikter, som naturligt opstår i forbindelse med indførelsen af et fælles – indre – marked for EU’s medlemslande.

Dermed blev samarbejdet også reformeret i en retning, så det mere effektivt og på en tidssvarende måde kan håndtere tidens aktuelle problemstillinger. Det gælder f.eks. spørgsmål som regionale konflikter (eks-Jugoslavien), miljø og international kriminalitet. Desværre sagde danskerne nej tak til Maastricht-traktaten.

Heldigvis viste Danmarks førende partier sig fra deres ansvarlige side.

Med et nationalt kompromis, som spændte fra S og SF på den ene side til K og V på den anden, vovede et meget bredt flertal i folketinget, at fastholde danskerne på, hvad danskerne selv havde udtrykt i de tidligere folkeafstemninger: At Danmark hører til i Europa.

På baggrund af det nationale kompromis tog Danmark i Edinburgh-aftalen fire forbehold (De fire forbehold: ØMU (Økonomiske Monetære Union), WEU (det forsvarspolitiske samarbejde), retlige og indre anliggender samt unionsborgerskab).

Yes. Ja!

Dermed kunne vi ratificere Maastricht-traktaten og tilslutte os Den Europæiske Union, hvilket blev besluttet ved folkeafstemningen i 1993 med 56,7% ja-stemmer. Desværre indebar Edinburgh også, at Danmark er sat uden for nogle af de væsentligste dele af samarbejdet, som må forventes at få stigende betydning de kommende år.

Europa vil fortsat møde nye udfordringer. Efter Murens fald i 1989 er der nu mulighed for at forankre de nyvundne demokratier i øst i et forpligtende EU-samarbejde. Den proces er allerede i fuld gang, og en stribe lande ansøger om optagelse i EU. Når man ser tilbage på de seneste 25 år, har EU gennemgået en fantastisk udvikling.

Danmark er fortsat solidt placeret i EU. Men vi har valgt at sætte os uden for bl.a. ØMU’en og WEU, som vil få stadig større betydning. Vejen tilbage til fuld deltagelse behøver ikke at være lang. Et ja til Amsterdam-traktaten vil være et klart signal fra danskerne om, at vi hører til i Europa. Så ligger det lige for, om få år, at afskaffe et eller flere af forbeholdene.

Note: Artiklen blev bragt i Europæisk Ungdoms medlemsblad, Europæisk Udfordring i efteråret 1997 i anledning af 25-årsdagen for Danmarks medlemskab af EF (EU).

Konservative siger “Ja” til Europa

Jacobs Euro-vision

Hovedside: Martin H. Wolffbrandt: Politik, Politik-udvikling, Konservativ