Jacob Haugaards EURO-vision
line.gif (862 bytes)

Jacobs EURO-vision

Det startede som en joke, da Jacob Haugaard blev indvalgt i folketinget og tog til dronningen som hofnar iført sin trofaste hat og et jakkesæt syet af kaffesække. Men nu er det blevet alvor for hofnaren. Jacob tror på Europa. Og nu vil han med satiren som redskab kæmpe for et ja til Amsterdam-traktaten.

Det er en tirsdag eftermiddag, da jeg fanger jacob på hans mobiltelefon. Han står i en boghandel ved hylden med politiske bøger. Nyrup, Uffe, Engell - ring lige om fem minutter . Og fem minutter efter fanger jeg så Haugaard til det lovede interview.

Jeg sidder her med et foto (forsidefotoet, red.) af dig og en Nilfisk-støvsuger. Billedet er fra en af dine valgkampe, hvor du krævede standardisering af støvsugerposer. Hvordan har du det med EU-harmonisering?

"Jeg bruger satiren. Det klassiske politiske liv er kørt lidt fast, hvor modtagerne ikke længere er modtagere. Alt preller af - se bare på, hvor pauver EU-debatten er. Og der er da mange ting, som burde harmoniseres. Da jeg boede i Malling havde hende, som solgte støvsugerposer et lager på 40 forskellige slags. Det ville være oplagt at harmonisere det. Og barbermaskine-skær. Har du nogensinde prøvet at købte sådan et? - man får røven på komedie. Men jeg bruger satiren, ligesom da jeg forlangte medvind på cykelstierne eller da jeg foreslog at man privatiserede søkortsarkivet..."

Tror du du har en særlig rolle - fordi du er folkelig, og kan komme lettere igennem til folk?

"Folkelig?. Jammen der er da mange, som lytter til, hvad jeg siger. Men det handler jo om, at få det her projekt fra tegnebrættet ud på byggepladsen. Vi har i Danmark en tendens til at springe over. Jeg er helt derhenne, hvor jeg mener vi skulle køre EU som et konstitutionelt monarki."

Hvem skulle så være konge?

"Hovedstaden skulle være Paris, sproget skulle være engelsk, de væbnede styrker skulle være i Irland. I Gallway måske - englændere er gode til det med militær. Alex og Joachim skulle flytte ind i Versailles. Alle skulle gå over til katalocismen. De 100 mio. protestanter, som skal skifte tro lover vi til gengæld, at den næste pave skal være en kvinde.

Og Danmarks pris. Danmarks pris skal være, at vi vil have flaget. Vi skal af med det der firma-logo. Det er da pænt nok, men det ligner noget fra et transportfirma. Jeg er selv ud af sømandsfamilie, så jeg har ikke noget mod det er blåt, men det ligner altså et firmalogo.

Og så skal det hele indrettes efter sådan et Montesqieu-princip med lovgivende, dømmende og udøvende magt. Og måske på en eller anden måde et andet-kammer, så oppositionen ikke skal sidde sat uden for, som sådan nogle tv-værter.

Min drøm er så, at rundt om kongebyen skulle der ligge et kongresuniversitet eller et akademi. Sådan en slags udvidet Olsen-plan, hvorfra man kunne rekrutere de bedste af de bedste."

Men under det satirske ydre, ligger der altså et gran alvor?

"Et gran? Det er meget mere end et gran. Og jeg mener det skam alvorligt. Vi slipper ikke for at skulle afgive noget. Men hvis ikke vi finder fodslag, så kommer amerikanerne til at bestemme det hele. Jeg ser mest EU som et fredsprojekt, og ikke så meget som et merkantilt projekt. Men til freden hører, at binde økonomien sammen."

Og du har ikke noget mod, at dronningen forsvinder fra mønterne med indtrædelsen i ØMU’en?

"Det skal være Joachim. Joachim skal på frimærkerne....jo, han er ved at være plukkemoden."

Så du vil altså kæmpe for et ja til Amsterdam-traktaten?

"Altså, Danmark afgør Europas fremtid den 28. maj. Hvis man skal være lidt poetisk, så er Danmark det cement, som holder sammen på de europæiske politiske diger. Hvis ikke vi er der falder det fra hinanden. Derfor er afstemningen er den vigtigste politiske begivenhed i verden i 1998. Det mener jeg. Virkelig."

Til sidst, Jacob, der er sikkert mange som spørger dig, om du vil fortsætte i folketinget osv. - jeg kunne jo spørge: Hvad med en plads i Europaparlamentet?

"Jah, måske. Hellere fredsmæglerarbejde. Jeg er god til at rejse og komme i lag med folk og skabe en god stemning. Jeg glider ind alle steder ligesom jeg er gjort det i folketinget, hvor alle sagde jeg ikke passede."

Er du blevet ramt af den politiske bacille, som Schlüter engang talte om?

"Jeg er blevet bidt af den politiske verden. Og vil i hvert fald blive ved med at beskæftige mig med politik til den dag, hvor jeg skal herfra. Men det kan man jo gøre på mange måder - man behøver ikke nødvendigvis sidde i folketinget."

Note: Interviewet med Jacob Haugaard er lavet af Martin H. Wolffbrandt og blev bragt i Europæisk Ungdoms medlemsblad, Europæisk Udfordring i vinteren 1998.