Pressemeddelelse
line.gif (862 bytes)

Lokallisters hetz i Allerød går over stregen

Det Konservative Folkeparti i Allerød er mål for en hetzagtig kampagne i kommunalvalgkampen. Senest er der kastet æg mod en konservativ kandidats hoveddør og en af lokallisternes sympatisører, Ralf Smidt, har søgt aktindsigt i borgmesterens løn hos hans tidligere arbejdsgiver.

”Angrebene er helt urimelige og uden hold i virkeligheden. Når lokallisterne igen og igen kommer med forkerte påstande som ’snyd’, ’uartigheder’, ’Allerød er truet af bankerot’ og hvad de ellers kan finde på er det med til at trække debatten ned på et niveau langt under lavmålet.”, mener Martin H. Wolffbrandt , som er formand for Det Konservative Folkeparti i Allerød.

Natten mellem fredag og lørdag blev hoveddøren hos en af de konservative kandidater, Faruk Kilic , tilkastet med æg.

”Vi ved ikke, hvem det var, eller hvem der stod bag. Desværre er trusler og chikane noget der bliver mere og mere af også i lokalpolitik. Jeg håber det ’bare’ er drengestreger, men det er påfaldende at det falder sammen med valgkampen.”, siger Martin H. Wolffbrandt .

Lokallisten har i en alliance med bl.a. Venstre og Dansk Folkeparti tilsyneladende stirret sig blinde på at vinde magten.

”Det er ikke nok bare at jagte borgmesterposten. Man skal også ville noget med den. Den største forskel på de konservative og alle dem der kaster mudder - og nu åbenbart også æg - efter os er, at vi har ambitioner på Allerøds vegne. Det har været med til at bringe Allerød helt i front på det kommunale Danmarkskort.”, siger Martin H. Wolffbrandt

”Jeg håber valget den 17. november renser luften og at det nyvalgte byråd trækker i arbejdstøjet og arbejder for hele Allerød. Det tror jeg faktisk borgerne forventer af os.”, slutter Martin H. Wolffbrandt .