Nej til fremmedhad
line.gif (862 bytes)

Højrebølgen ruller. Dansk Folkeparti marcherer anført af Pia Kjærsgaard iført ulvesmil og populistiske synspunkter taktfast frem. Det er beklageligt. For nok sætter Dansk Folkeparti, hvis idégrundlag er identisk med det mere protest-orienterede Fremskridtsparti, fingeren på nogle ømme punkter. Men den medicin, den politik de ordinerer er desværre lige så unanceret og bastant som deres fejlagtige diagnose. Partiet opnår en helt uhørt profilering ved igen og igen at fremføre deres to mærkesager: Fremmedfjendskhed og EU-modstand.

Det stiller mit parti - Det Konservative Folkeparti - overfor et valg: Skal vi hoppe med på vognen og gøre et panik-agtigt forsøg på med overbudspolitik at trumfe Dansk Folkepartis ekstremisme? Skal den kontante konservative linie over for flygtninge erstattes med en ny linie, som er direkte fremmedfjendsk? Skal vi vælge en mere nationalistisk udenrigspolitisk linie, og dermed forsøge at bremse udviklingen i EU - med den forringelse af vores sikkerhed, velfærd og miljø, som det indebærer.

Min holdning er klar: Nej! Det Konservative Folkeparti skal ikke lade sig dirigere rundt i manegen. Vi skal følge den linie partiets medlemmer har lagt på de to områder gennem klokkeklare landsrådsvedtagelser. Linien er nemlig god nok og klar nok. Derfor er der efter min mening heller er ikke brug for konservative lokalpolitikere eller folketingsmedlemmer, som snarere tegner Dansk Folkeparti, end Det Konservative Folkeparti, når de optræder i medierne.

Den konservative gruppeformand, Hans Engell, har tidligere givet udtryk for, at den eneste sikre vinder ved at gøre flygtningepolitik til et hovedtema i en valgkamp er den yderste højrefløj. Det er den analyse vi ser beskræftet af det netop afholdte kommunalvalg og meningsmålingerne. Sandheden er jo, at uanset hvor stram en flygtningepolitik K og V, så vil de to højrefløjspartier altid kunne byde over. De pålægger nemlig ikke sig selv den binding, at deres politik nødvendigvis skal have noget med virkeligheden at gøre.

Dermed ikke sagt, at der slet ikke er grund til at være kritisk. Højrefløjspartierne har ret, når de påpeger, at der er problemer med flygtninge og indvandrere. Et blik i aviserne de seneste uger - eller på Nørrebros gader for den sags skyld - bekræfter dette indtryk. Det er dybt beklageligt, at konstatere, hvordan gade- og bandekriminalitet florerer, og se resultatet af fejlslagen dansk integrationspolitik.

På den baggrund er det ikke underligt, at de to højrefløjspartier kan opfange nye vælgere ved at påpege disse problemer.

Men desværre er Pia Kjærsgaard og Kim Behnkes verden meget firkantet. Begreber som flygtninge og indvandrere flyder sammen, og alle fremmede bliver snarere opfattet som nogle sortsmudskede nogen, det bare skal smides ud med faldskærm over Somalia hurtigst muligt, end som mennesker i nød eller som arbejdere det danske velfærdssamfund selv har inviteret herop for at passe de mest beskidte jobs. Og den kendsgerning, at det er de få flygtninge og indvandrere, som ødelægger det for det store flertal, som er gode samfundsborgere, interesserer heller ikke de to.

Den yderste højrefløj ikke nået et skridt længere, end Glistrups fremskridtsparti anno 1972: Hans påpegning af det uholdbare i en alt for høj marginalskat var rigtig, hvorimod løsningsmodellen - en anarkistisk minimalstat - ikke alene er urealistisk, men også uønskelig. Sådan er det også med Dansk Folkepartis og Fremskridtspartiets syn på f.eks. flygtninge- og indvandrere eller EU i dag. Det er rigtigt, at at der er brug for en opstramning, og at man hele tiden skal være opmærksom på, at EU udvikler sig i den rigtige retning, herunder at der ikke dannes grobund for for meget bureaukrati.

Men når den yderste højrefløj foregøgler folk, at flygtninge blot kan smides ud i faldskærme, eller skal sendes tilbage til krigshærgede områder, hvis de har stjålet en slikkepind, så er det for langt ude. Dansk Folkepartis lancering af sig selv som "et dansk parti" er ren demagogi. Partiet forholder sig ikke til, hvordan vi sikrer Danmark de bedste muligheder for at bevare vores frihed og velstand. Det gør vi jo netop gennem EU-medlemsskab. Det er simpelthen naivt at tro vores lykke er gjort ved at isolere os bag pigtrådshegn.

Nej, det Danmark har brug for er en god fast og afbalanceret konservativ hånd. En politik, hvor vi vedstår at overholde de internationale konventioner, herunder menneskerettighedskonventionen. En politik, hvor vi stiller krav og hvor man ikke fra dag eet kan komme udefra og få f.eks. bistandshjælp fra det danske samfund. Og en politik, hvor vi slår hårdt ned på de kriminelle grupper, som ødelægger mulighederne for de flygtninge- og indvandrere, som er gode gæster eller borgere i vores land.

K og V skal ikke ryste på hånden, fordi højrebølgen ruller. Tværtimod: De to højrefløjspartier peger på nogle problemområder, men det er K og V, som har de bedste bud på problemernes løsning. Det har længe stået klart, at Socialdemokratiet ikke magter at løse dem. Højrebølgen har den positive bivirkning, at socialdemokratiske vælgere bliver borgerlige, og det giver håb om et systemskifte ved det kommende folketingsvalg.

Dansk Folkepartis og Fremkridtspartiets løsningsforslag er er hverken realistiske eller ønskelige. Men problemerne er der. Derfor skal have en borgerlig regering med konservativ ledelse igen. Det er nemlig den sikreste vej til at få dem løst.

Klik her og læs flere "Artikler & taler".